KRUUSEs mission er at forbedre dyrs trivsel og sundhed ved at forebygge og mindske lidelse. Vi stræber efter at dele den bedste praksis ved at arbejde tæt sammen med førende specialister. Vi arbejder løbende på at udvikle og forbedre værktøjer til alle dyr. KRUUSE Infusion Concept tilbyder størrelser til små dyr, såvel som til større.
Opretholdelse af væskebalancen hos smådyr
Smådyr har som større dyr, behov for at opretholde væskebalancen, mens de er syge og under behandling. Men på grund af deres størrelse kan det være lidt mere kompliceret at placere et IV-kateter. Det er derfor vigtigt at have de rigtige værktøjer og evaluere væskebalancen for at målrette en væskeplan.
Individualiseret pleje
• Væskebehandling skal være individualiseret og skræddersyet til hver patient
• Terapien evalueres konstant og justeres i henhold til ændringer i patientens status
• Valg af væske dikteres af patientens behov, herunder volumen, hastighed og væske
• Den passende væskeadministration afhænger af patientens tilstand
- Brug oral væske til patienter med et fungerende gastrointestinalt system og uden signifikant væskeubalance
- Brug subkutan væske for at forhindre tab. Denne vej er ikke tilstrækkelig til erstatningsterapi ved andet end meget mild dehydrering
Brug intravenøs eller intra-osseøs væske til patienter i anæstesi, til hospitaliserede patienter, der ikke spiser eller drikker normalt, og til behandling af dehydrering, shock, hypertermi eller hypotension
Kilde: https://www.aaha.org/globalassets/02-guidelines/fluid-therapy/fluidtherapy_guidlines_toolkit.pdf
Årsager til væsketerapi
En række tilstande hos patienten kan føre til et behov for væsketerapi. Dyrlæger og veterinærsygeplejersker udøver væsketerapi til patienter af mange årsager, herunder korrektion af dehydrering, ekspansion og understøttelse af intravaskulært volumen, korrektion af elektrolytforstyrrelser og omfordeling af væsker, der kan være i det forkerte "rum" (fx peritoneal effusion).1
Undersøgelsen skal omfatte blodprøver inklusiv blodkemi, komplette blodtal og måling af elektrolytter.
Det første trin i at afgøre, om en patient har brug for væskebehandling, er en dybdegående undersøgelse af dyret, herunder indsamling af en komplet anamnese. Dyrlægen skal vurdere, om patienten perfunderer vævet godt nok, kontrollere for dehydrering og evaluere tab fra et hvilket som helst af væskedepoterne.2
Udvikling og implementering af en plan for væsketerapi
Der er en nyttig retningslinje, når det kommer til væsketerapi: Udskift med lignende. Dette betyder, at hvis en patient har mistet blod, skal denne væske erstattes med plasma, pRBC'er eller fuldblod. Hvis en patient har mistet kropsvæsker gennem diarré, vomitus eller polyuri, skal udskiftningen ske med tilsvarende sammensatte isotoniske krystalloide væsker.
Mens udviklingen af væskeplanen i sidste ende er dyrlægens ansvarsområde, er det vigtigt for veterinærsygeplejersker og at forstå de tilgængelige væsker og under hvilke forhold de kan bruges i klinisk praksis.
Følg strømmen!
Men husk at være kritisk, slå tingene op eller bede en kollega om at sikre, at du vælger den rigtige væske, volumen og infusionshastighed.
